Hvornår anvender vi traditionel træfældning?

På steder med god plads kan det lade sig gøre, at fælde hele træet i bunden. En træfældning med denne metode kræver dog en fornuftig planlægning.
 
Forhold som faldretning, sidevægt, træets vægt og eventuel vind skal vurderes inden en traditionel træfældning gennemføres. Vi er specialiseret og uddannet i disse forhold ved træservice.

Denne metode anvendes, som nævnt tidligere, kun på steder med god plads, eller på meget små træer. I de fleste tilfælde skal træet fældes indenfor et begrænset areal, fordi træet er tæt på bebyggelse eller andre haver. I disse tilfælde anvender vi topkapning i stedet for træfældning.

Kan træet genbruges?

Efter en træfældning kan stort set hele træet genbruges. Hvis man ønsker det, kan brugbare stammer samles og senere anvendes som eksempelvis brænde. Vi udfører opskæring af brænde til 30 cm. stykker. Grene, toppe og andet træ-affald flishugges i forbindelse med oprydning af arealet.

Flishugning

Flishugning er særdeles effektiv når man ønsker at transporterer træ-affaldet væk, idet flis fylder langt mindre end almindelig træ-affald.
Flisen kan endda genbruges som belægning i haven eller i blomsterbede. RP Træservice har flishuggere, der udfører opgaven hurtigt og effektivt.